Figur 1
Den oprindelige to-rings udgave af Krigsførelsens Kredsløb jf. faggruppe KRIH/STAT (krigshistorie/statskundskab) ved Hærens Officersskole 1994. Reproduceret efter Jensen (2004).
Tabel 1
Forslag til, hvordan målepunkter for militær professionalisme kan kobles sammen med den indre rings tre elementer.
| Syv foreslåede målepunkter for militær professionalisme | Kredsløbets elementer | ||
|---|---|---|---|
| Doktrin | Organisation | Teknologi | |
| 1. Relevant uddannelse | X | ||
| 2. Håndværket | X | ||
| 3. Realistisk øvelse | X | ||
| 4. Individuel udvikling | X | X | |
| 5. Erfaringsanvendelse | X | X | |
| 6. Debat | X | X | |
| 7. Forsvarsudvikling | X | X | |
Foto 1: Dansk panserinfanterigruppe foran dens CV9035 infanterikampkøretøj. Foto af Peter Apman Vang, http://instarix.com/media/BRbZH9iBqCc.
Figur 2
Analysemodellen Kapaciteternes Kredsløb med justeret tekst og zigzagpile.
Figur 3
To parters sammenstød gør optimering af respektive kapaciteter til et dynamisk problem. Figuren er omarbejdet efter K. V. Nielsens figur i Om krig (1986: 960).
| 1. Forsvarets organisation | a. Ressourcer | Finansielle input inden og uden for forsvarsbudgettet og adgang til mandskab samt civil infrastruktur og industri mv. |
| b. Krigsstruktur | Formelle og reelle styrker og deres formelle og faktiske beredskab og krigsbrugbarhed givet forsvarets opgaver | |
| c. Støttestruktur | Størrelse, omkostning, koordination, efficiens og krigsbrugbarhed | |
| d. Bemanding | Antal, rang, alder, sammenhæng med strukturerne, normer, samspil og loyalitet og krigsbrugbarhed | |
| e. Styringsideologi | Formelle principper og realitet vedr. styring af det samlede system og vægtning af krigsbrugbarhed | |
| 2. Forsvarets doktriner | a. Føringsideologi | I spektret Mission Command til Detailed Command, formelt og reelt, samt ledelseskultur og motivation |
| b. Værnsintegration | Graden af gensidig forstærkning mellem tjenestegrene og værn, vægtning af domæner og samvirkemekanismer | |
| c. Øvelsesvirksomhed | Hyppighed, intensitet, formater, formelle og reelle mål | |
| d. Professionalisme | Syv målepunkter: relevant uddannelse, håndværk, realistiske øvelser, individuel udvikling, erfaringsanvendelse, debat samt forsvarsudvikling | |
| 3. Forsvarets teknologiske niveau | a. Materielbeholdning | Antal, formel og reel kvalitet og rådighed, beredskab, sammenhæng med bemanding og logistisk struktur |
| b. Teknologianvendelse | Forsvarets principper for kvalitet vs. mængde, robusthed, vedligeholdelse, ejerskabsomkostninger og logistik | |
| c. Materieløkonomi | Budgetandel, fornyelsesrate, materielcyklus og transparens | |
| 4. Samfundets politiske struktur | a. Forsvarsstyring | Forsvarets politiske magt og loyalitet mod politisk niveau som set i styringens organisation og effektivitet |
| b. Rådgivningsrelation | Forsvarets evne og vilje til at rådgive, politisk niveaus evne og vilje til at modtage rådgivning og give klare, opnåelige mål | |
| c. Samfundsintegration | Forsvarets kulturelle kompatibilitet med samfundet | |
| d. Officerskorpset | Baggrund, uddannelser, kompensation og normer | |
| 5. Samfundets ideologi | a. Krigsvillighed | Politisk og i befolkningen, retorisk og historisk |
| b. Tabsvillighed | Vilje til at tåle egne tab i konflikt og krig | |
| c. Humanitarisme | Selvpålagte begrænsninger i krigsforberedelse og krigsførelse | |
| 6. Samfundets økonomi | a. Samfundsøkonomien | Relativt teknologisk niveau, produktionsmetoder og fordeling |
| b. Forsvarsudgifter | BNP-andel historisk, dynamikker, muligheder i krise og krig | |
| c. Militærindustriel efficiens | Samspil mellem forsvar og industri, formelle og reelle mål og kapacitet, efficiens i fred, krise og krig | |
| d. Mobiliserings-kapacitet | Økonomisk, befolkningsmæssig, industriel og strukturel kapacitet og robusthed (inkl. civilforsvar) i fred, krise og krig |